Tilladelse fra andre myndigheder

Kalundborg Kommune

Der skal indhentes tilladelse efter Vandløbsloven, når/hvis der ændres i vandets naturlige afstrømning på terræn, eller hvis der omlægges dræn.

Der skal indhentes nedsivningstilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. 

Vejprojektet skal godkendes af Kalundborg Kommune.

Politiet       

Vejmyndigheden giver med samtykke fra politiet tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).

Ledningsejere

Ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger.

Ved transport pg arbejder nær lav-/højspændingsluftsledninger og jordkabelanlæg skal man være opmærksom på respektafstande hertil.