Lokalplanens indhold og formål

Med lokalplanen er det hensigten at skabe rammerne for ombygningen af havnens eksisterende pakhus til et attraktivt kulturhus, samt at indrette det tidligere havnekontor og værksted til restauration mm, som kan understøtte og udvikle Havneparkens aktiviteter.

Bebyggelse skal danne visuel og funktionel sammenhæng mellem by og havn og sikre en arkitektonisk og landskabelig helhed mellem Højbyen, Midtbyen og havnefronten. Områdets bebyggelse skal således tilpasses havnefrontens bygninger og by-profilet, herunder tage hensyn til byens udsigtslinjer fra de bagvedliggende gader. Lokalplanens udearealer skal indeholde varierede muligheder for ophold og udfoldelse samt adgang til vandet. Gode udsigtspunkter skal prioriteres og opholdssteder skal udformes med forskellige karakteristika under hensyn til solorientering og vindretninger. Der skal sikres tilstrækkelige belysningsforhold, tilpasset områdets maritime karakter og området skal generelt indrettes, så det opleves som et trygt og sikkert sted at færdes.

Pakhuset har potentialet til at blive Havneparkens pulserende hjerte, der kan understøtte Kalundborgs kulturelle liv og aktiviteter.

Ombygningen og udvidelsen af Pakhuset vil bidrage til en aktiv Havnepark året rundt, da bygningen fremadrettet blandt andet vil fungere som en overdækket del af den offentlige plads - et kulturelt samlingspunkt for by, borgere og besøgende.
Pakhusets nye anvendelse følger Kalundborg Kommunes generelle udviklingsstrategi for udvikling og fornyelse, og arbejder med tiltag der kan understøtte livskvalitet, oplevelser og mangfoldighed. Transformationen af Pakhuset, og koblingen til den bynære havnepark, kan i sidste ende medvirke til at understøtte nye netværk, styrke relationer og danne meningsfulde fælleskaber.

Transformationen af Pakhuset til kulturelle formål, er en bæredygtig genanvendelse af en eksisterende bygningsmasse, der giver bygningen nyt liv og samtidig bevarer væsentlige dele af den industrihistoriske fortælling om Kalundborgs udvikling.

Zoneforhold               

Lokalplanområdet er beliggende i byzone, og forbliver i byzone efter lokalplanens endelige vedtagelse.

Områdets anvendelse  

Områdets anvendelse fastlægges til henholdsvis offentlige og rekreative formål.

Lokalplanen er inddelt i to delområder, jf. kortbilag 2.

Område 1  Fastlægges til offentlige formål i form af kulturhus i det gl. pakhus, med publikumsorienterede aktiviteter som borgerservice, bibliotek, teater, foredrag, udstillinger, café med køkken, mødelokaler, værksteder mv. samt kontorer. 

Område 2  Fastlægges til rekreative formål med flersidig anvendelse i form af udeservering og som offentligt tilgængelige byrum med aktiviteter, der har afsæt i såvel Kulturhuset som Havneparken. Bygninger i området kan anvendes til formål, der underbygger Havneparkens rekreative aktiviteter. Bygning 2 og 3 fastlægges til restaurationsformål og fx iskiosk/-café samt kunstnerisk udfoldelse som fx atelier og galleri.

Udstykning 

Området må ikke udstykkes yderligere, medmindre der meddeles tilladelse i overensstemmelse med lokalplanens formål.

Vej-, sti- og parkeringsforhold

Kulturhuset vil medføre et øget parkeringsbehov, og det er vigtigt at området disponeres med velindrettede og afklarede færdsels- og parkeringsforhold, til busser, kiss & ride område og korttids- og handicapparkering nord for Kulturhuset.

Der forventes en øget trafiktilstrømning som følge af besøgende i byens Kulturhus, restauration mm. En del forventes at ankomme med bil, men området er også tilgængeligt til fods, på cykel, med tog eller med bus. Der skal være stor opmærksomhed på trafiksikkerhed med særligt fokus på bløde trafikanter.

Der er i forbindelse med denne lokalplan blevet udarbejdet et trafiknotat hvor det i hovedtræk fremgår at:

• Vejes kapacitet - Der er ingen problemer med vejenes kapacitet i forhold til den forventede fremtidige trafikmængde i området.
• Parkeringsbehov - Det vurderes at p-udbuddet set i området som helhed er tilstrækkeligt. Der må forventes længere søgetider fordi pladserne ligger spredte i området og dermed også gående til og fra de omkringliggende p-pladser. Dette er med til at gøre etablering af gode fodgængerforhold i området ønsket. I forbindelse med en trafiksanering i området vil det være ønskeligt at fjerne parkeringspladser hvor der bakkes ud over cykelstien– Derfor er der en opmærksomhed på, at sikre ekstra parkeringspladser andre steder i området.
• Trafiksikkerhed og tilgængelighed - Der er en række eksisterende tilgængeligheds- og trafiksikkerhedsmæssige udfordringer i området, som bør løses i forbindelse med tilflytning af flere borgerrettede aktiviteter i området. I trafiknotatet anbefales følgende tiltag:
• Vejens bredde ændrer sig på Vestre Havnevej fra 5,5 meter til 4,5 meter. For at undgå forvirring ved skift af vejbredde midt på strækningen, anbefales det at ændre vejbredden på hele strækningen til 4,5 meter, med en køresporsbredde på 2,25 meter. Dette kan gøres fra Banegårdspladsen og mod vest ad Vestre Havneplads/Vestre Havnevej, da vejens funktion i det overordnede vejnet skifter fra dette punkt.
• Der bør etableres tydeligt markerede arealer til sikring af de bløde trafikanters færden, for at lede dem væk fra kørebanearealerne. Dette gælder både internt i området, dvs. i området omkring kulturhuset, eventpladsen og havneparken, hvor wayfinding for afvikling af de bløde trafikanter også i dag er man-gelfuld. Det gælder også ”udenom” selve projektområdet, på Vestre Havnevej / Vestre Havneplads, hvor håndteringen af de langsgående bløde trafikanter på sydsiden af vejen er dårlig. Her er forholdene for gående kritisabel, særligt hvor der er etableret vinkelret parkering, overfor Sundhedshuset Grand.
• Der foreslås etablering af et supplerende fodgængerfelt på tværs af Vestre Havnevej, vest for Kulturhuset, for at tilgodese fodgængere, der orienterer til til/fra vest. Herved vil der være 3 fodgængerfelter med ca. 100-150 m mellemrum på strækningen.
• Der mangler en tilgængelig og tydeligt markeret rute for bevægelseshandicappede mellem Kalundborg station og kulturhuset, samt internt i havneparks-området. Denne rute kan med fordel starte ved Café Costa Kalundborg, umiddelbart øst for havneparken, hvor fortovet i vejens sydlige side stopper.
• Generelt udgør vinkelret parkering udover fortov/cykelbane – som tilfældet her - en trafiksikkerhedsmæssig udfordring, idet det er svært for bilister at orientere sig, og utrygt for cyklende/gående. Vinkelret parkering i et område med en række udadvendte funktioner, bør derfor generelt frarådes. Det anbefales at omdisponere den vinkelrette parkering til længdeparkering; alternativt at lede fodgængere og cyklister foran parkeringspladserne i stedet.
• Der er i dag etableret længdeparkering klods op ad cykelbanen, på både Vestre Havnevej og Vestre Havneplads. Dette forøger risikoen for konflikter mellem bildøre og cyklende trafikanter. For at forebygge denne type uheld etableres normalt fodgængerreposer mellem længdeparkeringen og cykelstierne. Denne løsning anbefales i denne situation.
• Der gøres opmærksom på dårlige oversigtsforhold ved udkørsel fra Skibbrogade til Vestre Havneplads, hvor oversigtslængden er ca. halvdelen af hvad den bør være. Der vurderes at være mulighed for at forbedre oversigtsforholdene ved at rykke stoplinje så langt frem som muligt, uden at den kommer i konflikt med den krydsende cykelsti.
• Ifølge Kalundborg Kommune har der været tanker om at omdanne Vestre Havnevej / Vestre Havneplads til ”shared space”, hvor alle trafikanter deles om det samme areal. Det vurderes ikke at være en hensigtsmæssig løsning at omdanne hele vejen eller dele af denne til shared space, da Vestre Havnevej / Vestre Havneplads udgør en væsentlig trafikkorridor i midtbyen, hvor biltrafikken vil være dominerende. I stedet bør trafikarealerne indrettes på en mere ”traditionel” måde. Det kan godt være med anderledes belægning, men biler og bløde trafikanter bør tydeligt adskilles.

På baggrund af trafiknotatet vurderes det, at der forud for åbningen af kulturhuset bør ske en trafiksanering af Vestre Havnevej og området omkring kulturhuset. Trafiksaneringen bør indeholde de ovennævnte punkter. 

Det er vigtigt at opnå en god sammenhæng for fodgængere med og uden handicaps, med gode tilgængelige og logiske ruter mellem de forskellige funktioner i området. Gode adgangsforhold bør indtænkes i en samlet plan for kulturhus, havnepark og omgivelser. Det er bl.a. vigtigt i forbindelse med terrænregulering og placering af ramper omkring kulturhuset.

I parkeringsplanlægningen i området bør der holdes for øje at finde plads til ekstra parkeringspladser, da en trafiksanering af Vestre Havnevej bør udtage eksisterende parkering med bakkemanøvre over cykelsti af hensyn til god trafiksikkerhed. Dette giver ca. 13 færre pladser, som der bør findes plads til andre steder. Andre steder kunne være p-plads ved stationen, samt evt. etablering af flere pladser langs den vestlige del af Vestre Havnevej i forbindelse med klimasikring.

Parkeringspladser i de nærliggende områder omfatter: Parkeringspladser i Havneparken, parkeringsareal ved Politistationen og Elmegade. Der henvises derudover til parkering ved Kalundborg Station Øst, hvor man kan anvende offentlig transport til området.

Bebyggelsens omfang og placering

Lokalplanområdets bebyggelse tager afsæt i eksisterende bygninger som gennem ombygninger og tilbygninger danner ramme for de fremtidige anvendelsesmuligheder. Det tidligere Havnekontor ombygges til restauration m.m. med udgangspunkt i husets  eksisterende bygningsprofil. 

Pakhuset har en meget prominent placering i Kalundborg, balancerende på kajkanten mellem den historiske bykerne med Højbyen og Vor Frue Kirke i ryggen mod nord, med havnebassin og havn mod øst og syd, og Gisseløre samt Kalundborg Fjord mod vest.

Pakhuset genopstår i hovedsagen med sit oprindelige bygningsprofil som det blev opført med, da de omgivende havnearealer var driftige handelsområder med livlig ind- og udskibning af forskelligartede varer. Ombygningen indebærer at bygningens højde forøges til ca. 19 meter over det nuværende terræn og giver plads til den høje fjerde etage med gennemgående lanterne, og forlænges fra de nuværende ca. 25 m til ca. 40 m.

Bygningens historiske og karakteristiske tagprofil genskabes i hovedtræk ved at placere en ny bygningskrop ovenpå den eksisterende teglbygning fra 1913, og tilføje yderligere bygningsareal mod vandet. Det transformerede bygningsvolumen kommer til at danne ramme for en samlet rumlig bevægelse fra byen mod vandet med varierede visuelle oplevelser indenfor og udenfor bygningen.

Et af de vigtigste elementer i spørgsmålet om bæredygtighed, er at begrænse CO2-udslippet i forbindelse med byggeri, og meget ofte fokuseres der næsten udelukkende på de tekniske løsninger, som kan bringes i anvendelse for at indfri dette mål.

Der er imidlertid et stort potentiale for CO2-besparelser ved at renovere frem for at bygge nyt. Det skyldes bl.a. genbrug af væsentlige dele af bygningskonstruktionen, som ofte har højt klimaaftryk. Jo længere tid en bygning er i brug, jo mindre belaster den på sigt klimaet, og jo mere værdifuld og veldesignet en bygning er, jo større er sandsynligheden for, at man i eftertiden vælger at bevare den – at man forlænger dens levetid og får mest muligt ud af den investerede energi.

Derfor ombygges Pakhuset med fokus på langtidsholdbare æstetiske kvaliteter, for at skabe en bygning, man vil værdsætte og bevare. Der er derfor også særligt fokus på materialevalg og byggeteknik i den nybyggede del for at minimere ressourceforbruget i forbindelse med både drift og vedligehold.

Maks. etagehøjde er 4 etager og den største bygningshøjde er ca. 19 m, enkelte mindre bygningsdele kan gives øget højde.

Adgang til kulturhuset kan etableres i en kombination af terrænregulering, plinter, trapper med siddetrin og rampeforløb for handicappede. Trappeforløb og plinter opbygges i samspil med det eksisterende forløb langs havnepromenade og højvandssikring hvad angår såvel materialevalg som udformning. Bygningsnære udearealer kan benyttes til udeservering mod havnebassinet, udendørsscene mod Havneparken og gode ankomstarealer ved husets indgange. Vareindlevering sker ved rampe mod vest, mellem de to bygninger.

Det tidligere havnekontor, lokalplanens bygning 2.

Det tidligere havnekontor kan tilbygges i begrænset omfang, f.eks. ved tilføjelse af terrasse i 1. sals plan mod syd og vest samt elevator. Bygningens maritime udtryk skal bevares.

 

Bebyggelsens ydre fremtræden

Ny bebyggelse/ tilbygninger skal tilpasses den eksisterende bebyggelse og områdets havnekarakter, således at den med hensyn til anvendelse af facade- og tagmaterialer, farver og udformning af bygningsdele ikke virker fremmed i forhold til det omgivende miljø.

Pakhusets eksisterende murede facader med gule mursten bevares med sin oprindelige overflade, som, præget af tidens tand og mange års forskelligartet anvendelse, fortæller om husets historie. Mod Havneparken kan pakhusets mur med fordel brydes med vinduer og friholdte felter til fx storskærm, beplantning mv., sammensat til en harmonisk og god helhed.

Pakhusets tilbygning udføres med lette facade- og tagbeklædninger, fx af metal med matte overflader som cortenstål, genbrugsaluminium, zink og træ, som klart adskiller sig fra murens overflade, men samtidig taler ind i havnemiljøets rustikke og karske præg. 

Lokalplanområdets øvrige bygninger skal så vidt muligt bevares i nuværende skikkelse, jf. foto og illustration nedenfor med Det tidligere Havnekontor med en tilpasset udbygning af eksisterende terrasse. 

Klimamæssige tiltag som anvendelse af solenergi kan inddrages forudsat, at de indpasses, så der sikres en overbevisende helhed med husets arkitektur og geometri, -dette er specifikt behandlet i lokalplanens bestemmelser. 

Ubebyggede arealer, beplantning og hegning   

Ubebyggede arealer, beplantning og hegning   

Kulturhuset ligger i Kalundborg Havnepark, som er et af Kalundborgs vigtigste offentlige byrum. Havneparkens særlige profil er rum til events af mange typer og størrelser, mulighed for midlertidige boder, aktiviteter og arbejdende værksteder, den fysiske og visuelle kontakt til vandet, et maritimt inspireret udtryk og indhold, udeservering, samt ophold, leg og aktivitetsmuligheder for alle aldersklasser.

Kulturhuset skal bindes sammen med og skabe sammenhænge til byens øvrige liv, aktiviteter på og ved vandet og resten af havneparken. Bearbejdelse af uderum skal sikre en god sammenhæng og kontakt mellem aktiviteter og ophold inde og ude – både til bygningens terrasser og i sammenhæng til hele havneparken, jf. kortbilag 5.

Området omkring kulturhuset inkl. plinten skal anvendes dels som ankomstrum samt mulighed for ophold ifm. scene-funktioner, udeservering, leg og læring. Derudover skal kanten/plinten bearbejdes – f.eks. ved siddetrin og aktivitetsmuligheder – så det bliver en aktiv kantzone og omdrejningspunktet for koblingen til havneparkens øvrige aktiviteter. Terrænet omkring kulturhuset og kanten bearbejdes, så der etableres flere niveauer, der letter tilgængeligheden og skaber attraktive opholdssteder i havneparken.

I forbindelse med udvikling af Havneparken ønskes der opmærksomhed på tilgængelig og tryghed – blandt andet gennem sammenhængende HC-tilgængelige ruter og tryghedsskabende belysning. Der arbejdes for at bevare og udvikle gode aktiviteter, opholds- og mødesteder. Der arbejdes mod at give havneparken en grøn karakter, både af hensyn til at styrke den rekreative oplevelse og at give et bedre mikroklima til ophold, samtidig med at det lidt midlertidige og rå, naturpræg og maritime elementer bibeholdes og styrkes. Terrorsikring ved events og tilgængelighed for redningsmandskab er ligeledes et vedvarende opmærksomhedspunkt i parkens udformning og ved event-planlægning.

Belysning – Al belysning langs vandet og i kommunens havne skal planlægges under særlig hensyntagen til de problemstillinger, der knytter sig til belysning nær vand, herunder blænding. Det er i den forbindelse særlig vigtigt at værne om den visuelle komfort og tilpasse belysningen til den stemning, der er omkring vand.

I havne og havneområder kan der med fordel anvendes en armaturserie med flere varianter, f.eks. lygte, pullert og vægarmatur. Belysningen skal etableres under hensyntagen til områdets naturlige kvaliteter og bidrage til at skabe en glidende overgang mellem oplyste havneområder og det mørke uoplyste vand. Eventuel belysning ved kajkanten må ikke give anledning til fjernvirkninger ud over vandet.

Havnemiljøet er en vigtig destination for både borgere og turister. Det kan derfor være relevant at etablere en karakterskabende belysning i havnen for at forstærke identiteten og gøre havnen attraktiv i aftentimerne.

Der kan fx arbejdes med karakter- og stemningsskabende belysning ved siddepladser ligesom belysning monteret på facader i form af vægarmaturer kan have en positiv effekt. Eventuelle vartegn kan med fordel belyses.

Tekniske anlæg

Ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger.