Tilladelse fra andre myndigheder

Jordforurening         

Uanset lokalplanens bestemmelser må lokalplanområdet ikke bebygges eller anvendes til boligformål
førend der er opnået tilladelse efter jordforureningslovens §8 fra Kalundborg Kommune.

Vej

Vejmyndigheden skal godkende det endelige vejudlæg og overkørsel.

Politiet       

Vejmyndigheden giver med samtykke fra politiet tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).

Ledningsejere

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder.

Ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger.

Ved transport og arbejder nær lav-/højspændingsluftsledninger og jordkabelanlæg skal man være opmærksom på respektafstande hertil.