Miljøvurdering

Lovkrav

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 1976 af 27. oktober 2021) er kommunen forpligtet til at gennemføre en miljøvurdering, hvis en given plan må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Screening

Til at vurdere en eventuel miljøpåvirkning har kommunen foretaget en ”screening”, dvs. en indledende vurdering af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering.

På baggrund af screeningen har Kalundborg Kommune truffet afgørelse om, at en miljøvurdering ikke er nødvendig. Begrundelsen er:

  • at lokalplanen ikke ses at påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, og
  • at lokalplanen foreslår en bebyggelse og et sammenhængende stisystem, som vil indpasse sig fint i den eksisterende bystruktur og gennem byfortætningen styrke en levende og tryg bymidte i Gørlev.
  • at lokalplanområdet støjbelastet i mindre grad, men det sikres gennem lokalplanens bestemmelser, at der skal opsættes værn mod støj som et krav for ibrugtagning af ny bebyggelse.
  • at lokalplanen ikke påvirker oplevelsen af kirken negativt, idet der ikke er visuel forbindelse mellem kirken og lokalplanområdet.
  • at det vurderes, at planen ikke kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Konklusion

Det vurderes på baggrund af screeningen, at den påtænkte aktivitet ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor der ikke gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen. Screeningsafgørelsen har været offentliggjort i 4 uger på Kalundborg Kommunes hjemmeside i perioden 17. maj til og med 14. juni 2023. Der indkom ikke klager til afgørelsen.