Kommuneplanen
Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde K04.B15 og er i overensstemmelse hermed.
Rammeområde K04.B15
Den generelle anvendelse i rammeområde K04.B15 er boligområde og den specifikke anvendelse er åben-lav boligbebyggelse, tæt-lav boligbebyggelse, etagebebyggelse op til 3 etager samt daginstitutioner og andre offentlige formål.
Rammen har fokus på nogle specifikke emner for bebyggelse og anvendelser som der er indarbejdet i lokalplanen, herunder:
- Områdets disponering og bebyggelse skal tage hensyn til de særlige landskabelige kvaliteter, terræn og naturbeskyttelse.
- Mindst 20% af området skal være større fælles friarealer. Væsentlig bevoksning skal så vidt mulig bevares.
- Der bør være særlig vægt på at sikre en bebyggelse og bebyggelsesstruktur, der tager udgangspunkt i landskabets karakter og sammenhængen til omkringliggende rekreative områder.
- Det skal sikres, at områdets beskyttede naturtyper ikke påvirkes direkte eller indirekte af det udbyggede boligområde. Alternativt skal der etableres erstatningsbiotoper. Naturtyperne bør integreres som grønne elementer i en sammenhængende grøn struktur i området. I videst muligt omfang bør naturtyperne forbindes til omkringliggende rekreative områder for at fremme spredningsmuligheder for dyr og planter.
Ifølge kommuneplanens generelle rammebestemmelser om grundstørrelser fremgår det, at mindste grundstørrelse for tæt-lav bebyggelse er 250 m². I det lokalplanen muliggør en mindste grundstørrelse på ned til 225 m² ved udstykning af de enkelte matrikler til tæt-lav boligbebyggelse, vil grundstørrelsen afvige fra de generelle rammebestemmelser om grundstørrelser. Der er i lokalplanen fastlagt bestemmelser om et maksimalt antal boliger, og krav om placering af boliger i byggelinjer. Dette for at regulere, at området efter fuldt udbygning stadig vil fremstå som et område med plads til grønne arealer og en veldefineret bebygget struktur langs vejene.
Kommuneplanens retningslinjer
Geologisk bevaringsværdi
Hele lokalplanområdet er udpeget med geologisk bevaringsværdi. Inden for de geologiske områder lægges der særlig vægt på,
at sikre de geologiske fænomener og landskab. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens udpegning for geologiske bevaringsværdier, idet beplantning, byggeri og terrænændringer sker under hensyntagen til landskabets karakter.
Økologiske forbindelse og potentiel økologiske forbindelse
Dele af lokalplanområdet er udpeget med økologiske forbindelse og potentiel økologiske forbindelse. I områdets nordlige afgrænsning, hvor den økologiske forbindelse er udpeget, er der en mindre afvigelse fra kommuneplanens udpegning. Derfor fastsætter lokalplanen bestemmelser om en tilplantning af en træhegning i 2-3 rækker her, som skal sikre spredningsmulighed for vilde dyr og planter.
Den udpegede økologiske forbindelse og potentielle økologiske forbindelse uden for den §3 beskyttede natur anvendes i dag som opdyrket mark. Med lokalplanen defineres generelt en grøn karakter, hvor områdets grønne friarealer vil fremstå som, lysåben og solrig natur med græsklædte arealer. Der sikres via en beplantningsplan spredt beplantning rundt i lokalplanområdet og små lommeparker ligesom at der sikres tilplantning af levende hegn i vestlige afgrænsning samt ved de enkelte tæt-lav boliggrunde. Beplantningen skal være egnstypiske og hjemmehørende arter. Eksisterende levende hegn i området skal bevares, og den §3 beskyttede natur vil fortsat være sikret med lokalplanen.
Med lokalplanområdets disponering vurderes det derfor samlet, at det nuværende naturindhold og spredningsmuligheder for dyr og planter kan opretholdes og tilmed forbedres, og det vurderes derved at planlægningen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje for økologiske- og potentielle økologiske forbindelser.
Naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder
Dele af lokalplanområdet er udpeget til naturbeskyttelsesområder og potentielle naturområder. Disse udpegninger er samtidig beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Lokalplanen vil indarbejde hensynet til de potentielle naturområder og naturområder, da der sikres friholdelse af bebyggelse og anlæg på disse arealer i lokalplanområdets disponering. Den naturmæssige værdi vil således ikke forringes med lokalplanen.
Kystnærhedszonen
Hele lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen. I henhold til Planlovens §16 stk. 3 og kommuneplanens retningslinje vedr. kystnærhedszone skal der ved lokalplanlægning for et område beliggende i kystnærhedszonen redegøres for den visuelle påvirkning af kystlandskabet.
Planområdet er beliggende ca. 1,2 km fra kysten. Der planlægges for et nyt boligområde som ligger i tilknytning til- og bagved den eksisterende byzone og bymæssige bebyggelse, så den åbne kyststrækning og kysten generelt ikke påvirkes af planlægningen. Det kommende boligområde er en udvidelse af Kalundborg by i retning væk fra kysten. Boligområdet kobler sig på eksisterende infrastruktur og sikre at områdets naturtyper integreres som grønne elementer i en sammenhængende grøn struktur i området.
Områdets bebyggelser tilpasses så vidt muligt landskabets naturlige terræn og der planlægges ikke for bebyggelse med en højde over 8,5 m. Den nye bebyggelse afviger således ikke i højde eller volumenen fra den eksisterende bebyggelse i Kalundborg set fra kysten.
Det eksisterende bymiljø vil således skærme for lokalplanområdet i retning mod kysten, og den relativt store afstand til kysten gør yderligere at lokalplanområdet ikke har visuel indvirkning på kystlandskabet. Samlet vurderes lokalplanens virkeliggørelse derfor til ikke at have nogen indvirkning på kystlandskabet, og den er dermed i overensstemmelse med kommuneplanens udpegning til Kystnærhedszone.
Gældende lokalplan
Der er ingen gældende lokalplan for området.
Regnvandshåndtering
I forbindelse med lokalplanen er der foretaget en regnvandshåndteringsplan for området. Se bilag 1. Denne har til formål at sikre håndteringen af service- og skybrudsregn indenfor området. Dertil skal regnvandshåndteringsplanen være med til at sikre, at risikoen for oversvømmelser ikke øges i eller omkring området i forbindelse med realiseringen af lokalplanen.
Forudsætninger og modellering
Følgende forudsætninger gør sig gældende for lokalplanområdet:
- Området har en maksimal tilladelig afløbskoefficient på 30%. Dette må regnes samlet for hele området. Det fremgår dertil af lokalplanen for området, at de grønne arealer samt opholdsarealer må indgå i beregningen.
- Befæstes der mere end svarende til en afløbskoefficient på 30%, skal dette forsinkes til 2 l/s/reduceret ha.
- Recipienten for området er eksisterende regnvandsledning i Lupinvej. Herfra ledes vandet mod et bassin mod nord.
- Kalundborg Forsynings eksisterende regnvandssystem i Lupinvej er i dag hydraulisk belastet. Der er derfor behov for at reducere udledningen til det eksisterende regnvandssystem yderligere. Kalundborg Forsyning har derfor behov for at etableres forsinkelse, evt. inden for lokalplanområdet. Det er på nuværende tidspunkt ikke besluttet, hvad udledningen skal sættes til.
Dette kræver en undersøgelse af den hydrauliske kapacitet af eksisterende regnvandsledning i Lupinvej. Etableringen og beregningen af den nødvendige forsinkelse påhviler Kalundborg Forsyning, da lokalplanområdet lever op til den maksimale afløbskoefficient på 0,3. - Kalundborg Kommune stiller ikke krav til rensning af områdets regnvandet, da det ledes på en regnvandsledning. Regnvandet ledes til Kalundborg Forsynings bassin, hvor der sker rensning, før det udledes til endelige recipient, hvorfor det ikke er nødvendigt at rense regnvandet indenfor lokalplanområdet.
- Der stilles i 'Krav ved byggemodninger' krav til, at der redegøres for håndteringen af ekstremregn svarende til en gentagelsesperiode på T=100. Her benyttes en samlet sikkerhedsfaktor på 1,4.
De naturlige strømningsveje og lavninger modelleres i et simpelt modelleringsværktøj, som på baggrund af den nyeste højdemodel og nedbørsmængde kan simulere lavninger og strømningsveje i terrænet.
Analyserne udgør en indledende screening.
Statussituation
Kloakeringsforhold
Lokalplanområdet er udlagt til at skulle separatkloakeres (planlagt) i Kalundborg Kommunes spildvandsplan 2010-2015 tillæg nr. 1. I den seneste spildevandsplan fremgår et større kloakopland, som dækker mere areal end hele lokalplanområdet. Se nedenstående billede.
Kloakeringsforhold
Jordforhold
Lokalplanområdet ligger inden for område med drikkevandsinteresser (OD) og der fremgår ikke V1 eller V2 (jordforurening) registreringer inden for området. Der er således ikke særlige drikkevandsinteresser (OSD) inden for lokalplanområdet.
I forbindelse med lokalplanen er der udført 15 nedsivningstest fordelt ud over området, heri to ved det nuværende forslag til bassinplacering til forsinkelse af ekstremregn. Baseret på de fundne nedsivningshastigheder vurderes der ikke at være gunstige forhold for nedsivning. Der arbejdes ikke videre med mulighed for nedsivning i denne regnvandshåndteringsplan.
Beskyttede naturtyper
Inden for lokalplanområdet er der flere udpegede §3 beskyttede naturarealer. Den naturlige tilstrømning til disse sikres efter etableringen af byggemodningen, så det ikke risikeres, at de tørrer ud.
Analyser
Det ses af nedenstående figur (terræn), at terrænet generelt falder mod vest med en større lavning i den sydlige del af lokalplanområdet. Lavningen strækker sig ud over lokalplanafgrænsningen til et boligområde syd for.
Udsnit af nyeste højdemodel
Det ses af nedenstående figur (oplande), at størstedelen af lokalplanområdet er en del af det samme vandopland (rødt). Vandoplandet afstrømmer mod vest, hvor det mødes med et større opstrøms vandopland (gult). Vandoplandet afstrømmer videre imod recipienten, Kalundborg Fjord.
Vandoplande.
Krydserne viser hvor vandoplandet er taget fra og matcher farven på vandoplandet. Det sorte kryds, og skraveret opland, er vandoplandet til udgangen af kommuneplanområdet ved Lupinvej.
Det ses af nedenstående figur (strømningsveje og lavninger) at lokalplanområdets strømningsveje ledes til nogle større lavninger indenfor området. Når lavningerne er fyldte, strømmer vandet videre mod vest, før det strømmer sydpå i en større strømningsvej.
For at undgå at øge risikoen for oversvømmelser i og uden for lokalplanafgrænsningen, er der taget højde for de eksisterende lavningsvolumener. Da området i dag ikke er kloakeret, men på sigt skal regnvandskloakeres, må det forventes, at en større del af nedbøren fremadrettet afledes fra området.
Strømningsveje og lavninger
Hverdagsregn
Der er lavet en arealopgørelse af den situationsplan, som ligger til grund for lokalplanen. Ud fra arealopgørelsen ses det, at kravet på en maksimal afløbskoefficient på 0,3 mødes for hele kommuneplanrammeområdet samt hele lokalplanområdet. Det eksisterende regnvandssystem i Lupinvej har ikke den hydrauliske kapacitet til at modtage den planlagte regnvandsmængde fra området. Derfor kan der være behov for at Kalundborg Forsyning etablerer et forsinkelsesbassin inden for kommuneplanens rammeområde før det udledes til det eksisterende regnvandssystem eller andet steds på systemet.
Skybrudsregn
Der er derfor lavet en oversigt over oversvømmelser og strømningsveje ved en 100-årshændelse for før- (status) og eftersituationen (plan).
Det ses af denne oversigt at strømningsvejene er stort set uændret ind og ud af området. De interne strømningsveje i området er ændret, men da strømningsvejene ud og ind af området i det store forbliver uændret, vurderes dette ikke kritisk. Lavningerne inden for lokalplanområdet ændrer sig med lokalplanprojektet, hvorfor det sikres, at der stadig tilbageholdes den samme skybrudsmængde som i dag (status-terræn).
Det ses, at der ledes mere vand til boligområdet vest for lokalplanafgrænsningen i eftersituationen. Dette vurderes kritisk, da der ligger eksisterende boliger i dag. Dette undgås ved at etablere forsinkelse indenfor lokalplanafgrænsningen.
Det forventes, at der skal etableres arealer til ekstremregnshåndtering med plads til minimum 2.200 m³ ekstremregn inden for lokalplanområdet.
Ekstremregn må altså hovedsageligt forventes at strømme mod vest med det fremtidige terræn, som det også gør i dag. Derfor placeres forsinkelsesløsningerne for ekstrem regn, så de samler strømningsvejene mod vest op. En optimal placering er i den nuværende lavning mod sydvest. Denne skal således forøges/udvides i forhold til den mængde den tilbageholder i dag. Dertil kan der med fordel placeres flere mindre lavninger i de grønne fællesarealer i området. Det sikres herudover via kotering, at vandet ikke ledes mod bygninger eller anden kritisk infrastruktur.
Eksisterende huse mod syd må dertil ikke opleve større eller hyppigere oversvømmelser i forbindelse med realiseringen af projektet.
Redegørelse for dræn
I forbindelse med regnvandshåndteringsplanen er der redegjort for kendte dræn inden for lokalplanområdet samt redegjort for, hvordan dræn skal håndteres i forbindelse med byudviklingen. Nærværende afsnit forholder sig til modtaget drænkortsmateriale fra vandløbsmyndigheden i Kalundborg Kommune. Se kendte dræn på nedenstående figur.
Rød: Dræn indenfor projektområdet
Øvrige farver: Ukendt, men formodentligt også dræn
På baggrund af kendte drænforhold er der ikke identificeret nogle større gennemskærende dræn, for hvor den drænende effekt skal opretholdes. Imod syd til eksisterende bebyggelse kan det dog tyde på, at enkelte parcellers baghaver afvandes af dræn beliggende indenfor lokalplanområdet. Denne dræning skal bevares i plansituationen.
Drænledningerne fra lokalplanområdet forventes at følge projektområdets topografi fra øst imod vest, hvor drænledning forventes at tilslutte dets recipient vest for projektområdet. Ved drænledningens forventede tilslutningspunkt er der fundet et rørlagt vandløb. Det rørlagte vandløb har status som værende et privat vandløb med oprindelse fra Vestsjællands Amt, vandløbet har direkte udløb til Kalundborg havn.
I plansituationen vil man i videst muligt omfang bevare den eksisterende dræning af området. Hvor eksisterende dræn ligger i vejen for planlagte bebyggelser flyttes drænet udenom bebyggelserne. Såfremt man støder på ukendte dræn, der leder ind i projektområdet, skal disse dræn registreres, indmåles og genetableres udenom den planlagte bebyggelse, således afvanding af disse dræn også bevares efter realisering af lokalplanen.
Følgende tilgang til drænomlægninger vil bevare eksisterende drænveje ind- og ud af området, hvorved dræning af omkringliggende arealer bevares, samtidig med at nedstrøms recipienter ikke overbelastes. (Eksisterende dræn eller dele af eksisterende dræn kan risikere at være kollapset.) En principiel skitse af fremtidig dræning kan ses af nedenstående figur.
Principiel skitse af fremtidig dræning
Redegørelse for vandtilførsel til §3 områder
I forbindelse med regnvandshåndteringsplanen er der redegjort for for vandtilstrømning i status- og plansituationen, og redegjort for tiltag der sikrer vandtilstrømning til §3-områder, således at der ikke er behov for en dispensationskrævende tilstandsændring.
Som udgangspunkt får de forskellige §3-områder primært deres vandtilførsel fra områder udenfor lokalplanområdet, og bliver således i udgangspunktet kun påvirket i et mindre omfang. Hertil er det muligt at lave tiltag for alle områderne, som yderligere bevarer vandtilførsel til §3-områderne. Eksempler på tiltag tæller bl.a. at lade haver afvande diffust til §3-områderne og/eller tillede overflade- og tagvand inden for vandoplandene til §3-områderne efter aftale med Kalundborg Kommune.
Museumsloven
Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens § 25 anmode det lokalt ansvarlige museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der eventuelt vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse.
Det lokalt ansvarlige museum: Museum Vestsjælland, Arkæologisk afdeling: plan@vestmuseum.dk. (www.vestmuseum.dk)
Har bygherre eller entreprenør ikke indhentet en sådan udtalelse vil udgifter til standsning af arbejdet (i op til ét år) og til arkæologiske undersøgelser påhvile bygherren.
Gældende regler og vejledninger kan findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside www.slks.dk.
- Arkæologiske og naturhistoriske bevaringsværdier jf. Museumslovens kap. 8 (lov nr. 473 af 7. juni 2001) (når vi har modtaget henvendelse fra Kalundborg og Omegns Museum vedr. fund). Send lokalplanudkastet til Kalundborg og Omegns Museum for på et tidligt tidspunkt at blive klar over, om der kan blive problemer for forestående bygge- og anlægsarbejder. I kap. 8, § 24 står, at kommunen skal underrette ansøgeren/bygherren om indholdet i § 25-27. Hvis Kalundborg og Omegns Museum i forbindelse med lokalplanudkastet har tilkendegivet, at der kan blive behov for arkæologiske undersøgelser mv., bør ansøger/bygherre inddrages, så det kan afklares om planen skal justeres.
Der er i foråret 2022 gennemført arkæologisk forundersøgelse af hele lokalplanområdet, hvor størstedelen af området er frimeldt.
Tryghed og sikkerhed
Lokalplanområdet er indrettet så der sikres gennemgående forbindelser. Dette vil have positiv indvirkning på borgernes færden i området ved, at der skabes mere liv i området om dagen, og at flere vil have deres daglige gang igennem lokalplanområdet. Samtidig vil mere belysning og aktivitet bidrage til større tryghed, når man færdes i området om aftenen.
Områdets boligveje indrettes med hævende flader, som skal udgøre små torvedannelser og sikre en trafiksikker løsning.
Naturmiljø
Naturbeskyttelseslovens §3 områder
Inden for lokalplanområdet ligger 6 arealer udpeget til §3-områder; 3 søer og 3 moser. Der planlægges ikke for bygge- og anlægsaktiviteter inden for lokalplanområdet, hvor der er registreret §3 natur.
EU-naturbeskyttelsesområder
Der gælder særlige regler for internationale beskyttelsesområder – Natura 2000 områder, som består af EU-habitat- og fuglebeskyttelsesområder samt Ramsarområder.
Lokalplanområdet ligger ca. 3 km fra nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde "Habitatområde Kalundborg Fjord" (Natura 2000-habitatområde).
Der er ingen Natura 2000-områder inden for lokalplanområdet, og det vurderes, at planen ikke påvirker Natura 2000-områder væsentligt på grund af afstanden og områdets fremtidige disponering.
Bilag IV-arter
Indenfor området er der ikke registreret beskyttede bilag IV-arter, men bilag IV-arter findes med stor sandsynlighed indenfor lokalplanafgrænsningen.
Størstedelen af området uden for den §3 beskyttede natur anvendes i dag som opdyrket mark. Med lokalplanen defineres generelt en grøn karakter, hvor områdets grønne friarealer vil fremstå som, lysåben og solrig natur med græsklædte arealer. Der sikres via en beplantningsplan spredt beplantning rundt i lokalplanområdet og små lommeparker ligesom at der sikres tilplantning af levende hegn i vestlige og nordlige afgrænsning samt ved de enkelte tæt-lav boliggrunde. Beplantningen skal være egnstypiske og hjemmehørende arter. Eksisterende levende hegn i området skal tilmed bevares tilmed og den §3 beskyttede natur fortsat sikres friholdt med lokalplanen.
Med lokalplanområdets disponering vurderes det derfor samlet, at det nuværende naturindhold og spredningsmuligheder for dyr og planter kan opretholdes og tilmed forbedres.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at lokalplanen ikke vil påvirke internationale naturbeskyttelsesinteresser og at anlægsarbejdet ikke vil forstyrre arterne væsentligt.
Miljøforhold
Jordforurening
Der findes ingen arealer indenfor området, der er registreret som forurenet iht. jordforureningsloven. Området ligger ej heller indenfor områdeklassificeringen.
Der planlægges for et almindeligt boligområde.
Støj
Der planlægges ikke i nærheden af støjende aktiviteter. Der findes ikke overordnede veje i området. Nærmeste støjpåvirkning er fra dagligvarebutikken vest for lokalplanområdet, som pga. afstanden til ny boligbebyggelse, vurderes at være uden betydning.
Lokalplanen giver mulighed for almindelig boligbebyggelse. Væsentligst støj fra boligområdet vil være vejtrafikstøj fra boligområdets trafik. Vejtrafikstøjen i den forbindelse vurderes at være ubetydelig.
Støj i og uden for lokalplanområdet reguleres af miljølovgivningen. Se miljøstyrelsens støjvejledning for yderligere information.
Grundvand
Lokalplanområdet ligger inden for området med drikkevandsinteresser (OD) og dermed ikke inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Lokalplanområdet ligger ikke inden for indvindingsopland til vandværk, grundvandsdannende opland, nitratfølsomme indvindingsområde (NFI) eller lign.
Der er ca. 1,8 km til nærmest vandværk, Andaks Vandværk.
Der planlægges ikke for grundvandsforurenende aktiviteter.
Lugt
Der er ingen væsentlige lugtgener i nærheden af lokalplanområdet, ligesom at der ikke planlægges for aktiviteter, som giver væsentlige lugtgener.
Grønt Danmarkskort
Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplaner indeholde retningslinjer og kort, der beskriver: ”varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder, samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort”.
Dele af lokalplanområdet er udpeget med naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder, som beskrevet ovenfor.
Forsyning
Spildevand
I spildevandsplanen er området ukloakeret og planlagt til separat kloakering. Lokalplanen er i overensstemmelse med spildevandsplanen.
Varmeforsyning
Størstedelen af lokalplanområdet er beliggende uden for varmeplanens område.
Området planlægges udlagt til kollektiv opvarmning i form af fjernvarme fra Kalundborg Forsyning. Alternativt vil området blive udlagt til individuel opvarmning.
Vandforsyning
Vandforsyningen af lokalplanområdet vil finde sted fra Kalundborg vandforsyning.
Renovation
Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Kalundborg Kommunes Regulativ for husholdningsaffald/Regulativ for erhvervsaffald, som kan læses på Kalundborg Kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk.
Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Kalundborg Kommunes Regulativ for husholdningsaffald/Regulativ for erhvervsaffald.
Udformningen af adgangsforholdene skal godkendes af kommunen og renovatøren.
Servitutter
Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder.
Hvis der er servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet:
Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste (og ikke tinglyste - vælg) servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet.
På matr. nr. 3c, Kåstrup, Kalundborg Jorder er tinglyst følgende servitutter:
01.09.1949-904625-22 Dok om byggelinier mv, Vedr 4H
11.06.1969-5271-22 Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, Ikke til hinder for prioritering, Vedr 1A
22.03.2022-1013753112 Servitut om vej og færdsel
På matr. nr. 2b og 11e Kåstrup, Kalundborg Jorder er tinglyst følgende servitutter:
30.01.1926-904602-22 Dok om færdselsret mv, Ikke til hinder for prioritering, Indeholder økonomiske forpligtelser, se akt
26.08.1943-1948-22 Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, Ikke til hinder for prioritering, Vedr 11E
15.12.1964-8560-22 Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. vedr 1A korrekt lb.nr. 8561
11.06.1969-5271-22 Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, Ikke til hinder for prioritering, Vedr 1A
01.04.1987-3975-22 Dok om lyslederkabelanlæg, Vedr 1A
25.03.1998-5086-22 Dok om færdselsret mv, Vedr 2B
22.03.2022-1013753112 Servitut om vej og færdsel
På matr. nr. 11ad, Kåstrup, Kalundborg Jorder er tinglyst følgende servitutter:
25.03.1936-3292-22 Dok om byggelinier mv, Vedr 11AN
08.07.1964-4628-22 Dok om færdselsret mv
15.12.1964-8560-22 Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. vedr 1A korrekt lb.nr. 8561
02.09.1987-3975-22 Dok om forsynings-/afløbsledninger mv
03.07.1998-11615-22 Lokalplan nr. 5.2-1
17.05.2004-9098-22 Dekl. om tilslutning til kollektiv varme forsyning, (berig. 31.03.2005)
06.06.2006-10146-22 Dok om forsynings-/afløbsledninger mv. Ikke til hinder for prioritering,
22.03.2022-1013753112 Servitut om vej og færdsel
Ingen af ovenstående servitutter er til hindre for lokalplanens realisering. Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af lokalplanen i henhold til planlovens § 18. Under lokalplanens § 10 opremses de servitutter, der aflyses i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse i henhold til planlovens § 15, stk. 2, nr. 16.
Trafik
I forbindelse med lokalplanudarbejdelsen er foretaget en dronetælling i krydset ved adgangsvejen til Meny, Lupinvej/Nørre Allé og Lupinvej/Klosterlunden. På baggrund af de nyeste trafiktal er der foretaget kapacitetsberegninger for eftermiddagsspidstimen 2025 og 2035. Se bilag 2.
Kapacitetsberegningerne viser at krydset vil kunne afvikle trafikken i 2025 med den øgede mængde trafik fra boligområdet og fremskrivningen af trafikken på Nørre Allé og Lupinvej. Der ses et mindre fald i den største gennemsnitlige forsinkelse ift. kapacitetsberegningerne i trafikanalysen, hvilket vurderes at skyldes reduktionen i den gennemkørende trafik. Forsinkelsen for den venstresvingende trafikstrøm fra Lupinvej falder fra 21 sek. til 20 sek. med de nye trafiktal.
Kapacitetsberegningerne viser, at trafikken stadig vil kunne afvikles tilfredsstillende i 2035, med den øgede trafikmængde fra boligområdet og fremskrivningen af trafikken på Nørre Allé og Lupinvej. Der ses en mindre stigning i den største gennemsnitlige forsinkelse ift. kapacitetsberegningerne i trafikanalysen. Forsinkelsen for den venstresvingende trafikstrøm fra Lupinvej stiger fra 23 sek. til 28 sek. med de nye trafiktal. Dette medfører serviceniveau D, hvilket vurderes acceptabelt, når det kun er én trafikstrøm i spidstimen.
Vurdering
Baseret på kapacitetsberegningerne vurderes forskellen i den målte trafik fra dronetællingen ikke at have større påvirkning af afviklingen af trafikken i krydset ved Lupinvej og Nørre Allé.
I 2025 forbedres afviklingen grundet reduktion i gennemkørende trafik. I 2035 sker der en mindre stigning i forsinkelserne grundet den større andel svingende trafik til og fra Lupinvej.
Frivillig udbygningsaftale om infrastrukturanlæg
I henhold til Planlovens kapitel 5a kan kommunen på bygherres opfordring indgå aftale med grundejeren om hel eller delvis finansiering af infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for lokalplanområdet for at virkeliggøre planlægningen.
I forbindelse med denne lokalplan er der indgået aftale med grundejeren om finansiering af etablering af adgangsvej fra vejskel ved Lupinvej til lokalplanens afgrænsning. Yderligere beskrivelse af infrastrukturanlægget kan læses i udbygningsaftalen.